Mit dilemma: Skulle jeg blande mig i min datters ægteskab? – del 2:2

Det var startet så godt, fortalte Malou, og det vidste jeg, for jeg havde selv set det. Jesper havde været så opmærksom, han overøste mine datter med komplimenter og gaver og fik hende til at føle sig som den heldigste kvinde i verden.

Måske havde det allerede ændret sig, før hun blev gravid. Han ville hele tiden vide, hvor hun var, og han ville læse hendes sms’er.

– I begyndelsen syntes jeg, det var sødt, at han var jaloux, forklarede Malou.

– Det bekræftede, at han elskede mig.

Men Jesper ville ikke udsættes for samme grad af kontrol selv, og da Malou havde spurgt ham hvorfor, han kom sent hjem, var han faret op.

Han skubbede hende ind i væggen, og selv om det chokerede Malou, havde hun undskyldt ham med, at han var fuld.

Senere fandt min datter ud af, at han gentagne gange havde været hende utro, men hun turde ikke konfrontere ham, og da hun en dag alligevel gjorde det, gik det galt.

– Det var første gang, han slog mig, sagde Malou lavmælt.

Alt i mig strittede

Vi sad i hendes stue, Ava sov middagslur, Jesper var ikke hjemme, og jeg forsøgte at få hånd om situationen.

Tårerne strømmede ned ad Malous kinder, og jeg tog hendes hånd. Jeg troede, at hun var bange og måske frygtede, at Jesper ville komme hjem og gøre hende ondt. Men så lagde hun hovedet på min skulder.

– Undskyld, at jeg bliver ved med at skuffe dig, sagde hun.

Alt indeni mig strittede, fordi hun tænkte sådan. Ganske vist havde Malou haft svært ved at finde sin plads i livet, og hun var flere gange droppet ud af uddannelser og flyttet retur til sit barndomshjem, ligesom hun også havde haft dårlig dømmekraft, når det kom til veninder og bekendtskaber generelt.

Det havde jeg tit tænkt længe inden, nogen sårede hende, men Jesper … Ham havde jeg heller ikke gennemskuet, før jeg fik sandheden præsenteret af min sårede datter.

Tværtimod havde jeg været så glad på Malous vegne over, at hun havde fundet sig en sød og fornuftig, ung mand, som var helt vild med hende.

– Det er overhovedet ikke din skyld, sagde jeg, men hun blev ved med at græde. – Det her løser vi sammen, lovede jeg og aede hende over håret, præcis som jeg havde gjort, da hun var lille.

Men Malou var ikke længere en lille pige, og det stod snart klart, at hun havde groet sig et par solide ben i næsen de seneste par år.

Han opgav forældremyndigheden

Samme eftermiddag flyttede hun og Ava fra lejligheden og hjem til mig. Jeg var optaget af, hvordan Jesper reagerede, og hvordan han kunne udnytte situationen, for Ava var jo også hans barn. Men Malou beroligede mig.

Jesper havde ikke forældremyndighed over Ava. Den opgav han i et af sine raserianfald, og faktisk ville han slet ikke vide af deres datter, indtil det var gået op for ham, at han nu ikke længere kunne bruge hende som pressionsmiddel.

Meningen var, at Malou skulle bo hos mig i noget tid, indtil vi havde lagt en plan. Hun havde gjort det forbi med Jesper i en sms, og nu ringede han ustandseligt.

Efter et par dage begyndte han at møde op hjemme hos mig. Først virkede det til, at min tilstedeværelse fik ham til at lægge bånd på sig selv og opføre sig ordentligt, men da det gik op for ham, at Malou mente det, blev han gal.

Jeg ringede til min eksmand, som er i god form, og han kom og smed Jesper ud af huset.

Det var trist at se, at det eneste, Jesper havde respekt for, var en anden mand, der var stærkere end ham.

Malou var selvfølgelig påvirket af situationen, men jeg var imponeret over at se, hvordan hendes fokus hele tiden var på Ava. Ligegyldigt hvad der skete omkring hende, havde hun øje for sin datters velbefindende, og hvordan hun bedst sørgede for hende.

– Tror du, Ava og jeg kan bo hos moster Lene i en periode? spurgte hun mig.

Min søster boede i den anden ende af landet, men hun og Malou havde altid haft et tæt forhold, og på mange måder var Malou det barn, Lene aldrig selv fik.

Handlingens kvinde

Det var ikke nogen tosset idé, og da vi præsenterede Lene for vores tanker, var hun straks med på den. Hendes mand, Mogens, var død otte år tidligere, men hun boede fortsat i det store hus, de sammen havde købt, og der var plads nok til Malou og Ava.

Jeg kunne høre på min søster, at hun var chokeret over, hvad Malou havde været udsat for, men samtidig var det tydeligt, at hun faktisk glædede sig over at få selskab.

Alting gik lynhurtigt, især fordi min datter viste sig at være handlingens kvinde. Det var en ny side af hende, som jeg på det seneste havde set mere og mere til, og hendes gåpåmod imponerede mig.

Jeg hjalp Malou og Ava på plads hos Lene, kørte deres flyttelæs på tværs af landet sammen med min eksmand, og jeg tror, vi begge var lettede over, at min søster gav os alle denne mulighed.

Vi havde rådført os med politiet, som opfordrede os til at dokumentere alt. Hver gang Jesper sendte en sms, tog vi et billede af den, og hver gang han ringede på og nægtede at gå, førte vi dagbog over det.

Det var gået op for mig, hvor omstændigt det ville blive at få Jesper til at stoppe med at chikanere min datter, med mindre han ikke havde adgang til hende.

Forhåbentlig ville flytningen betyde, at han mistede interessen. Inderst inde håbede jeg, at han ville finde en ny kæreste, selv om jeg skammede mig over at tænke det, for jeg ønskede jo ikke, at en anden kvinde skulle lide. Jeg ville bare så gerne have, at han stoppede med at genere Malou.

En hård negl

Lene tog godt imod min datter og mit barnebarn, og inden længe havde Malou fundet et barselsvikariat hos en frisør og en dagpleje til Ava.

– Hun er altså en hård negl. Hun klør bare på og sikke en god mor, hun er også, sagde min søster om Malou, da vi talte i telefon sammen en dag.

Hendes stemme var fuld af stolthed og beundring, og det rørte mig, for Lene havde ret. De havde nu boet tre mennesker i Lenes hus i nogle måneder, og Jespers opkald var blevet færre og færre.

Han plejede at ringe til os alle mange gange hver dag, men nu havde ingen af os hørt fra ham i flere uger.

Det var nogenlunde samtidig, Malou fortalte mig, at hun havde besluttet at blive boende. Hun havde fundet en lejlighed og skrevet under på en fast stilling som frisør.

Først var jeg overrasket, men hendes rationale var, at Ava var faldet godt til, og at hun kunne lide byen, hvor hun var kommet hos Lene og Mogens, siden hun var barn.

– Her er godt for os, sagde hun med den nye modenhed, der kendetegnede hende og alt, hun gjorde.

Jeg tænkte, at det var nu, jeg skulle huske at sige det:

– Jeg er så stolt af dig, min skat.

Der var helt stille i den anden ende af røret. Så stille, at jeg et øjeblik troede, vi havde mistet forbindelsen. Så hørte jeg min datter snøfte.

– Tak, mor. Det betyder alt, at du siger det.

I det øjeblik ønskede jeg, at det var muligt at give kram gennem telefonen. I det hele taget har det været det sværeste: At acceptere, at Malou og Ava er så langt væk i det daglige.

Som oftest er jeg dog enormt taknemmelig over, hvordan det hele er endt. Jeg tør næsten ikke sige det højt, men det virker til, at Jesper har mistet interessen og er forsvundet helt ud af min datters liv.

Hun bor fortsat i den anden ende af landet med Ava, og selv om jeg sommetider savner dem så meget, at det gør helt ondt, er det vigtigste, at de har det godt.