Måske kan det, jeg skriver, hjælpe nogle af de ældre, der ikke kan overskue det der med at preppe.
Jeg er 90 og har gjort mig nogle forberedelser, men ikke noget med at have en kælder fyldt fra loft til gulv. Tænk på, hvad du kan spise på tre-fire dage, det skal bare være noget enkelt, der ikke skal varmes i lang tid.
Hvad vil du gerne spise?
Tag en enkelt dåse konserves med hjem, når du ikke skal købe så meget andet.
Det kan være tarteletfyld, hvis du så en anden dag køber tarteletterne. Der er garanteret mad til to – eller to dage.
Har du æg i køleskabet, har du hurtigt en omgang røræg. Køleskabet slukker jo, hvis det er strømmen, der er gået. Knækbrød kan holde sig meget længe.
Som varmekilde kan man bruge en engangsgrill eller fyrfadlys. Ikke noget med trangia-indkøb. Man kan måske dele grill-kullene i to, så det er til to dage.
Hvis man har fyrfadslys, kan de også bruges som varmekilde. Det kræver bare en rist med ben.
Kanten af en springform kan bruges til at give luft til lysene, når man sætter risten fra fyrfadsristen over. Køb nogle renseservietter, de koster 10 kroner for 100 – så kan du tørre hænder med dem. Man kan ikke trække ud i toilettet, så sæt en stor affaldssæk over kummen og besørg i den – hæld det tynde fra og slå knude på sækken.
Ja, dette er en enkel måde at føle sig parat til nogle dage uden strøm og el.
Alice Andersen
Tusind tak for dit brev og dine gode råd.
Du er vist en hård nyser og en sej kvinde. At varme tarteletfyld over fyrfadslys kræver opfindsomhed og handlekraft. Det har du. Og at besørge i en sæk sat over kummen er nærmest en løsning af ”Pippiske dimensioner.” Du har virkelig mange gode idéer.
Husk endelig at grillkul ikke må bruges indendørs.
Rådet med en springform vendt på hovedet og så lave røræg over fyrfadslys er jeg simpelthen nødt til at prøve. Måske allerede i eftermiddag.
Jeg skal måske lige forklare læserne, at en trangia, som du nævner, er outdoor-udstyr, hvor man laver mad med en lille gasflaske, men du har altså en anden løsning.
Tak for at dele de mange råd. Når man er 90, har man prøvet et og andet.
Kærlig hilsen Puk