Hyg, spis – og skrub af

Tak for dig og for din altid medmenneskelige tilgang til tingene. Jeg har en kommentar – og måske en løsning til kvinden, der ikke længere orker middagsgæster (FJ 44/2024, red.).

Jeg har selv levet et ret udadvendt og socialt liv siden begyndelsen af mine 20’ere, men må sande, at jeg er og bliver en introvert extrovert og efterhånden mere og mere en introvert introvert.

I flere år har jeg ikke orket at invitere gæster eller lægge hus til diverse. Samtidig er restaurations- og caféregningen stukket helt af, fordi det er blevet en (dårlig) vane at mødes på udebane. Så jeg har gjort op med det og indført konceptet herhjemme: ”Hygge, spis og skrub af”.

Jeg har forklaret venner og bekendte, at mit sociale gen kun kan klare så og så meget, men at jeg rigtig gerne vil ses. Og det er på afmålt tid, til glæde for både mig og mine gæster – en ren win-win.

Vi ses gerne på en hverdag fra kl. 18 til 20, hvilket jeg er helt tydelig omkring, når jeg inviterer. Og to timer kan de fleste klare og finde tid og overskud til. Maden er simpel hverdagsmad, simremad er genialt til konceptet, men suppe, pasta og bruschetta kan også noget.

Det er selskabet, der tæller, og det tæller bedst for mig kort tid ad gangen. Nu ser jeg frem til besøg.

Spis og skrub af! Det er et genialt koncept.Noget af det, jeg bekymrer mig mest om, når jeg skal have gæster, er, hvornår de går.

Jeg kan ikke lade være med at grine, mens jeg skriver det, men for os, der ikke har verdens største sociale batteri, er det den slags, der bekymrer. Langt mere end om sovsen brænder på, eller om der er kartofler nok.

Jeg er glad for dit indspark og håber, det vil inspirere andre introverte til at holde middag og få set nogle mennesker. For selv om man hurtigt får flade batterier, skal man ikke isolere sig.