Svenske kanelboller
(14 stk.)
50 g smør
2 dl mælk
25 g gær
½ dl sukker
1 knsp. salt
350-400 g mel
Fyld:
3 spsk. smør
3 spsk. sukker
1½ tsk. kanel
1 æg til pensling
Perlesukker
Lun smør og mælk i en gryde og rør gæren ud heri. Tilsæt sukker, salt og mel, ælt dejen godt igennem og lad den hæve i 1 time et lunt sted. Rør smørret med sukker og kanel. Rul dejen ud i 1/2 cm's tykkelse og smør fyldet ud på dejen. Rul dejen sammen til en roulade og skær den i 14 skiver. Læg hver skive i en papirform på en bageplade og lad dem efterhæve i 15 min. Pensl bollerne med sammenpisket æg, drys med perlesukker og bag dem i ovnen ved 225° i 7 min.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen og Kristina Miechels