Fra 104 kilo til superatlet

Populære artikler på familiejournal.dk

Vejret så fint ud, da Mie lagde sin yngste, Johannes, i barnevognen og trillede ud fra gårdspladsen for at gå en tur, som hun plejede. Hun var kun lige fyldt 25 år og mor til tre børn. Og hun var træt af sig selv. Heldigvis begyndte det at regne, så hun løb hjem med barnevognen. "Det var jo ikke så svært", tænkte hun, og dermed var hendes karriere som løber startet. I dag, ni år senere, har Mie Bruun fra Kædeby på Langeland ikke ét gram overflødigt fedt på kroppen, men det er ikke længere så vigtigt for hende: Regnvejret blev det spark bagi, som hun havde brug for. I dag er hun en toptrænet triatlet, der har deltaget i foreløbig tre ironmen med rigtig flotte resultater. Hun cykler, løber og svømmer på så højt et plan, at hun er blevet et navn, man lægger mærke til.

Der manglede noget

Har du også tabt dig?

- Jeg begyndte at løbe i sommeren 2005, og det var sjovt. For en gangs skyld var der noget, som jeg var rigtig vild med. Jeg opdagede, at der havde været alt for mange år, hvor jeg tit havde været lidt småutilfreds med mit liv. Det var jo også derfor, vægten var løbet helt af med mig.

Da Mie var gravid med sit første barn, Caroline, i 2001, vejede hun 104 kilo, men selv om nogle af kiloene forsvandt efter fødslen, blev hun aldrig helt slank igen. Det gjorde det heller ikke nemmere, at Mie havde en meget sød tand.

- Da jeg var helt ung, var jeg i lære som bager, men den uddannelse gjorde jeg aldrig færdig. I stedet blev jeg gift med en landmand, boede på en gård og fik vores tre børn, Caroline, Lasse og Johannes, hurtigt efter hinanden. Jeg elskede min familie, men der var dage, hvor jeg tænkte på, om det her var livet, som jeg havde tænkt, det skulle være? Der manglede noget.

- Jeg løb mit første løb i 2005. Jeg løb syv kilometer på 39 minutter. Året efter løb jeg på 29. Og løberiet satte for alvor gang i en masse forandringer for mig selv.

Mie bliver cykelrytter

- Hvis jeg kunne løbe og smide nogle kilo, kunne jeg vel også andet. Jeg fandt min gamle drøm om at blive sygeplejerske frem igen og gik i gang med at tage en hf-eksamen. For første gang i mange år forsvandt kiloene stille og roligt. Både fordi jeg endelig fik noget motion, men også fordi jeg skar slikket væk, men kun hver anden dag - man skal aldrig fjerne det hele på én gang, så lykkes det ikke.

Mie meldte sig ind i en cykleklub, og selv om gutterne vist ikke anså den "bette tøs" for ret meget i starten, gik det, som det måtte gå: Inden længe blev hun licens-rytter i Dame A Klasse og vandt det ene cykelløb efter det andet. Så var hun en af drengene.

Jeg er en glad mor

- Det har sin pris at lægge sit liv om. I forhold til mine børn er jeg ikke den mor, der er hjemme og nusser om dem hver eftermiddag med kakao og boller. Jeg er en glad mor, mine børn er selvhjulpne, og de er stolte af mig, fordi jeg viser dem, at man kan alt, hvis man kæmper hårdt nok for det. Faktisk er det en glæde at udfordre sig selv - og derfor bestemte jeg mig for, at jeg ville dyrke triatlon.

I Mies øjne var det ikke nogen hindring, at hun ikke kunne svømme. Eller i hvert fald ikke særlig godt, syntes hun selv. Så måtte hun jo bare lære sig det, og det gjorde hun så. Mie træner i omegnen af 25 timer om ugen, passer sit arbejde på Svendborg Sygehus og passer sine børn - og faktisk fik hun lige tid til også at møde sin nye kæreste, Kristian.

- Jeg mødte Kristian på cykelstien, da jeg var på vej hjem fra arbejde. Vi havde været venner som unge, så vi faldt i snak, og det udviklede sig altså.

I dag bor Kristian og Mie sammen, og heldigvis for det gode forhold er han lige så bidt af cykling og træning, som Mie er. Hun er 35, hun har deltaget i tre ironmen og blev nummer tre i Copenhagen Ironman i sin aldersklasse, og dermed løb hun langt bedre end kronprins Frederik. Til Ironman Lanzarote kom hun i mål som nr. 12, og den foreløbig sidste ironman i Wales i september endte igen med en tredjeplads. Den næste ironman foregår i Frankfurt 2015, og der er Mie igen med. Mie bruger alt, hvad hun har - og mere til - på sin sport. Hun har sponsorer, der tror på hende og hendes evner. Kristian og børnene bakker deres kæreste og mor op, børnenes far og mormor passer børn, kollegerne på sygehuset hepper på hende, for alle er sikre på, at Mie nok skal klare sig flot, uanset hvad hun finder på.

- Det er hårdt at træne, som jeg gør, men det er et valg, jeg har taget. Jeg kan godt sidde på cyklen i regnvejr og fantasere om et kilo Matadormix, men så siger jeg også til mig selv: Lad være med at pive. Du har selv valgt det - og det er et rigtig godt valg, synes jeg, siger Mie.

Læs om en anden kvinde der også ændrede sit liv fuldstændigt (link fjernet)

?

Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.