Opskrifter

Varme, krydrede oliven

Torsdag, 22. august 2013af Redaktion
En lækker smagsoplevelse! Server f.eks. snacksene med en campari soda eller et glas spumante

Ingredienser til varme, krydrede oliven

(4 pers.)

2 fed hvidløg
1 usprøjtet appelsin
2 rosmarinkviste
2 timiankviste
2 friske laurbærblade
1 tsk. korianderfrø
1 tsk. fennikelfrø
2 spsk. jomfru olivenolie
100 g sorte oliven
100 g store, grønne oliven
100 g mindre, gulgrønne oliven

Fremgangsmåde til varme, krydrede oliven

Pil og hak hvidløg. Skyl appelsinen og riv skallen. Pil bladene af rosmarin- og timiankvistene. Kom alt dette og de hele frø op i en lille kasserolle sammen med olien. Lun den forsigtigt op og kom de tre slags oliven ved. Lad dem syde med i 2 min.

Serveres varme med en campari soda eller et glas spumante.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Tomat-oliven­tapenade
Lufttørret parmaskinke med oliven- og tomatkompot


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)