Oliemarineret peber med ost
400 g milde chilipebre
4½ dl lagereddike
1½ dl vand
2 citroner
1 spsk. salt
500 g feta i blok
6 fed hvidløg
2 kviste timian
10 hele peberkorn
5 dl olivenolie
Skær toppen af chilifrugterne og fjern kernerne. Bland eddike, vand, saften fra citronerne og salt og bring det i kog. Kom chilierne i den kogende lage og kog dem i 1 min. Stands kogningen ved at komme chilierne direkte i en skål med iskoldt vand og lad dem dryppe godt af i en sigte. Skær fetaosten i aflange, trekantede stykker og fyld dem i chilierne. Læg chilierne i et rengjort sylteglas sammen med pillede hvidløgsfed, timiankviste og peberkorn. Hæld olivenolien over, så chilierne er dækket, og lad dem trække i mindst 2 dage.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Krydderurteolie
Katofler i fransk pesto
Græsk salat med skinkespid