Gryderet med oksekød og koriander serveret med rødbedesalat

Onsdag, 13. januar 2010Opdateret 19. februar
af Redaktion
Der findes ikke meget bedre end en varmende gryderet på en kold vinteraften - denne version er med oksekød og koriander serveret med frisk rødbedesalat
Foto: Catrine Mannerup
Foto: Catrine Mannerup

1 pers.

125 g oksekød i tynde strimler
2 skiver bacon
1 tsk. olie (f.eks. olivenolie)
25 g løg
50 g champignoner
2 tsk. stødt koriander
1 spsk. limesaft
2 tsk. farin
2 dl vand
Salt og peber
1-2 tsk. majsstivelse
Kulør
2 spsk. frisk koriander

Rødbedesalat
75 g rødbeder
½ æble
1 tsk. limesaft

Tilbehør
250 g kartofler med skræl

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 225°.
  2. Vask kartoflerne godt og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kartoflerne i ca. 50-60 min. afhængig af størrelsen.
  3. Prik i kartoflerne med f.eks. en kødnål for at mærke om de er færdige.
  4. Rens nu grøntsagerne og skær dem i passende skiver.
  5. Varm olien i en gryde, klip bacon i passende stykker og brun det i gryden sammen med kødet i ca. 5-8 min.
  6. Tilsæt løg, champignoner, stødt koriander, limesaft og farin og lad det hele stege i ca. 2 min. under omrøring.
  7. Tilsæt vand og giv retten et kort opkog. Lad retten simre i ca. 15 min.
  8. Jævn retten med majsstivelse udrørt i lidt vand, tilsæt evt. kulør og smag til med salt og peber.
  9. Mens retten simrer, laves rødbedesalaten. Skræl rødbede og æble, riv begge dele groft. Bland rødbede og æble sammen og tilsæt limesaft.
  10. Ved servering pyntes retten med friskhakket koriander.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

544 Kcal/2275 kJ