Grønsagsruller med ærter og lækre frikadeller
GRØNSAGSRULLER MED ÆRTER
(5 pers.)
12-15 radiser
1 gul peber
2 dl friske ærter uden bælg
½ bakke hakket rucolasalat
1 dl cremefraiche
Salt og peber
En anelse wasabi (japansk peberrodspasta)
4 mellemstore tortillaer
Skær radiser og peber småt ud. Mos halvdelen af ærterne med en gaffel og bland dem med de hele ærter, radiser, peber, rucola og cremefraiche. Smag til med wasabi, salt og peber. Læg fyldet på brødene og rul dem sammen. Del dem på midten og læg dem i plastpose.
SMÅ LÆKRE FRIKADELLER
(5 pers.)
500 g hakket kalve- og svinekød
1 løg
1 spsk. mel
½-1 spsk. dijonsennep
1 bdt. hakket persille
2 æg
2 spsk. cremefraiche
1½ tsk. salt
Groftkværnet peber
Olie til stegning
Pil løget og riv det. Hak persillen. Bland alle ingredienserne til en smidig fars. Form farsen til frikadeller med en fugtig teske. Varm olie på en stor pande og steg frikadellerne 5-6 min.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere ideer til picnickurven...
Ribbensruller
Minihotdogs
Nemme mexicanske empanadas
Myslistænger