Kalorievenlige fiskefrikadeller med tomatrisotto

Torsdag, 8. marts 2012Opdateret 22. april
af Redaktion. Foto: Familie Journals Slankeklub
Disse lækre og sunde fiskefrikadeller fra Familie Journals Slankeklub smager simpelthen himmelsk - og så tager de ingen tid at lave.
Kalorievenlige fiskefrikadeller med tomatrisotto
Foto: Familie Journals Slankeklub

4 pers.

Fiskefrikadeller

500 g fiskefars
40 g oregano, ca. ¼ bundt
1 usprøjtet citron
1 spsk. olie til stegning
1 tsk. salt
Peber

Tomatrisotto med porrer og peberfrugt

300 g risottoris
½ friskt hvidløg
1 porre
1 rød peber
300 g tomater
200 g gulerødder
8 dl kogende vand eller bouillon
2 spsk. olivenolie

Salat

150 g salat, ca. ½ salathoved
1 usprøjtet citron
Havsalt og peber
2 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde

Fiskefrikadeller

  1. Skyl oreganoen og hak den fint.
  2. Rør fiskefarsen godt igennem med oregano, lidt revet citronskal, salt og peber.
  3. Lad farsen trække, mens du tilbereder grøntsager og risotto.
  4. Steg små fiskefrikadeller i lidt olie ca. 3 minutter på hver side, til de er gyldne.

Tomatrisotto

  1. Skrub gulerødderne og skær dem i små tern. Skyl porren, skær den og hvidløg i fine skiver.
  2. Varm olien i en tykbundet gryde, kom gulerødder, porrer og hvidløg i og sauter dem bløde og klare.
  3. Kom risene i og steg dem blanke.
  4. Hæld lidt kogende vand eller bouillon på og lad det småsimre under hyppig omrøring, til væsken er absorberet.
  5. Spæd med mere væske og forsæt, til risene er møre.
  6. Skær tomater og peberfrugter i tern og vend dem i.
  7. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Salat

  1. Skyl og afdryp salaten.
  2. Riv lidt citronskal i en skål og pres saften over, rør med salt og peber og pisk olivenolie i.
  3. Smag evt. til med lidt hakket hvidløg.
  4. Hæld dressingen over salaten.

Næringsindhold

Energiinformation pr. portion

Energi 575 kcal /2406 kJ
Protein: 17 g
Fedt: 15 g
Kulhydrater: 87 g
Kostfibre: 4 g