Ingredienser til nem fiskelasagne
(4 pers.)
500 g sejfilét
150 g rejer
1 spsk. klippet dild
1 usprøjtet citron
Salt og peber
250 g champignon
250 g tomater
1 spsk. smør
½ l færdig bechamelsovs
300 g lasagneplader
2 spsk. rasp
Tilbehør
Salat
Brød
Fremgangsmåde til nem fiskelasagne
Skær filéten i mindre stykker og bland dem med rejer, dild, revet skal og saft fra citronen, salt og peber. Skær champignonerne i skiver og tomaterne i tern. Rist champignonerne i smørret, tilsæt tomaterne og krydr med salt og peber. Kom bechamelsovs, lasagneplader, fisk og champignon-tomat lagvist i et ovnfast fad og afslut med bechamelsovs. Drys lasagnen med rasp, bag den 45 min. ved 200° og servér med grøn salat og brød.
Madopskrift: Kristina Markcmann
Find flere opskrifter her...
Gryderet med perlespelt
Laks med karsesalat
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)