Drømmen om at blive landmand

Bybjerggård i Sundbylille

Med i sammenslutningen Bondegaardsferie. Samtidig er den besøgsgård for børn i alle aldre, og sidste skud på stammen er en café. Du kan læse mere på Bybjerggårds hjemmeside

Det eneste, hun ville, var at være landmand. Det var så også det eneste, hun ikke kunne blive. Og selv om far gjorde alt, hvad han kunne for at finde en landmand, der ville tage en pige som elev, lykkedes det ikke. Piger blev bare ikke landmænd dengang i starten af 1980'erne.

Måtte prøve andre fag
- Da jeg ikke kunne få en plads på en gård, søgte jeg ind for at prøve murerfaget, fortæller hun. Birgit fik arbejde som murer, men fik senere lyst at prøve kræfter med politiet, og en dag tog hun springet og bestod optagelsesprøven til politiskolen, og så stod Birgit ellers i København. - Uddannelsen var rigtig god, kollegerne var gode, men arbejdet! Alt i alt har jeg arbejdet inden for politiet i ti år, men undervejs var jeg meget i tvivl. Derfor tog jeg også ubetalt orlov på i alt tre år, for nu var det på tide at prøve min barnedrøm om at være landmand.

Drømmen om at blive landmand

Fik både gård og mand
Birgit indrykkede en annonce "Gratis arbejdskraft tilbydes i landbruget". Hun kom først til at passe grise hos en bonde på Sjælland. Herefter henvendte et ægtepar sig. De havde 100 får og hårdt brug for hjælp. Det viste sig også, at de havde en søn, Jan... Birgit kom til gården i 1993, og to år efter overtog hun og Jan gården. - Vi skal leve af vores gård, ja, men vi havde ikke lyst til at leve som traditionelle bønder med en enorm produktion af grise eller kvæg. I stedet har vi lavet vores sted om til en besøgsgård. Samtidig har vi lavet Bed & Breakfast og meldt os til Bondegaardsferie.dk www.bondegaardsferie.dk

Det føles ikke travlt
Det sidste nye på gården er en nybygget café med god, gedigen, dansk mad, for selvfølgelig har Birgit også en del af en kokkeuddannelse med i bagagen. Heldigvis drømte Birgit ikke om at dase i haven i sin fritid, for fritid findes ikke hos Birgit og Jan. - Jeg synes faktisk slet ikke, vi har så travlt. Eller måske er det bare, fordi hver dag er ny og spændende, og så er det jo så rart hele tiden at gøre andre folk glade. Her på gården kan man simpelthen ikke blive stresset, siger hun

Af Greta Johannsen

Læs også:
Hun passer gården alene