Opskrifter

Julecupcakes

Tirsdag, 18. december 2012af Redaktion
Søde cupcakes med appelsinsmag og nougatcreme på toppen

Ingredienser til julecupcakes

(12 stk.)

1 usprøjtet appelsin
200 g blødt smør
200 g sukker
3 æg
200 g mel
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje

Nougatcreme
150 g nougat
200 g smør
240 g flormelis
Sølvstøv til pynt

Sådan gør du

Riv skallen og pres appelsinen. Pisk smør, sukker og appelsinskal sammen. Rør æggene i et ad gangen. Sigt mel, bagepulver og vanilje i og rør dejen hurtigt sammen. Hæld dejen i 12 muffinsforme og bag dem ved 175° i 20 min. Dryp appelsinsaften over de varme kager og lad dem afkøle. Smelt nougaten og pisk smør, flormelis og nougat til en ensartet creme. Kom cremen i en sprøjtepose, sæt en roset på toppen af hver muffin og drys med sølvstøv.

Tip
Fyld kun formene halvt op, der skal både være plads til de kan hæve og til cremen på toppen.

Opskrift: Kristina Marckmann

Mums! Muffins og cupcakes

Find dine favoritter blandt søde muffins, mere madprægede muffins samt de fineste cupcakes...

Flere muffins og cupcakes