Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Af Katrine Pettersen
Lene Kaarup fra Næstved havde ikke råd til at holde en fødselsdagsfest for sin 8-årige søn. Men med hjælp fra Mødrehjælpen og Den Rullende Kagemand fik mor Lene holdt en stor børnefødselsdag.
Som enlig mor kan det være svært, når man ikke kan give sine børn det bedste. Det oplevede Lene Kaarup fra Næstved, da hendes 8-årige søn, Kristian, skulle holde fødselsdag. Som mange andre mødre ville hun gerne invitere Kristians klassekammeretaer til fødselsdagsfest. Med alt hvad der dertil hører af kagemænd, slik og flag.
Kontaktede Mødrehjælpen
- Kristian er jo altid med til de andres fødselsdage. Så selvfølgelig ville han gerne se dem alle sammen herhjemme hos os, fortæller Lene.
Men da Kristans mor var sygemeldt og på bistandshjælp, var der ikke råd til nogen stor fest. Selvom han nok skulle have fået en lille fest sammen med mor og den 22-årige storesøster.
Heldigvis var Lene Kaarup ikke for flov til at søge hjælp. Ved at kontakte Mødrehjælpen kunne hun invitere 14 af Kristians klassekammerater fra Sct. Jørgens Skole i Næstved. To frivillige fra Mødrehjælpens lokalafdeling arrangerede festen.
Med hjælp fra Mødrehjælpen fik Kristian besøg af 14 klasse-
kammerater. De fejrede ham med viftende dannebrogsflag og
sang fødselsdagssang
Rørt til tårer
Da dagen kom, troppede de to frivillige fra Den Rullende Kagemand op hjemme hos Lene og Kristian. De havde med midler fra overskuddet af Mødrehjælpens genbrugsbutik købt alt fra kagemand til boller og pølsehorn hos den lokale bager.
Derudover fik Kristian et gavekort på 200 kroner til "Fætter BR". Til stor overraskelse for fødselaren.
Så da rummet blev fyldt med sang fra Kristians klassekammerater, blev mor da også nødt til at knibe en tåre. Ja, selv den 8-årige Kristian blev rørt og gav sit mor et stort knus. Foran alle sine klassekammerater, som viftede med flag foran ham.
Barndom rig på kærlighed
Det var ikke første gang Lene Kaarup tog kontakt til Mødrehjælpen. I sin tid var det nemlig Mødrehjælpen, der gjorde, at Kristian og hans mor kom på ferie.
Den Rullende Kagemand hjalp mor Lene med at give sin søn den fødselsdagsfest han drømte om. Hun vil jo så gerne give Kristian en barndom, som er rig på andet end kærlighed. Selvom hun godt ved, at det i sidste ende er det vigtigste.
Kender du Facebook-siden Jeg elsker mor?
Læs også: Blev mor på trods af sygdom