Lammepostej med rosmarinkartofler
20 min. + 45 min. i ovnen
(3 pers.)
500 g hakket lammekød
2 æg
3 fed hakket hvidløg
100 g feta
3 spsk. hakket persille
2 rødløg
750 g små kartofler
3 kviste rosmarin
1 spsk. olie
Salt og peber
Vask kartoflerne og skær løgene i kvarter. Læg grønsagerne i et ovnfast fad og vend olien i. Tilsæt rosmarinkviste, salt og peber og bag dem i ovnen ved 175° i 45 min. Rør kødet med salt, peber, æg, hvidløg, smuldret feta og persille til en jævn fars. Fordel farsen i en smurt postejform og bag den i ovnen ved 175° i 35 min. Server med flute og tzatziki.
Opskrift: Kristina Miechels