Opskrifter

Rødbedesalat med gedeost

Mandag, 17. november 2008af Redaktionen
Gedeost gør sig godt sammen med rødbede - prøv denne rødbedesalat med lækker gedeost til.

(8 pers.)

1 kg rødbeder
200 g grønne bønner
200 g brøndkarse og mangoldsalat
1 rødløg i meget tynde skiver
2 spsk. ristede pinjekerner
200 g smuldret gedeost

Dressing:
2 spsk. rødvinseddike
4 spsk. olivenolie
Salt og peber
Evt. 1 fed hakket hvidløg
2-3 spsk. kapers

Kog rødbederne i 40-60 min. og gnid skallen af. Skær dem i små både og vend dem i dressingen. Kog bønnerne i 8 min i saltet vand. Bland grønsagerne og anret dem på salaterne på et fad. Drys pinjekerner og kapers over. Smuldr osten ud over og server til skinken.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen

Du kan også servere...
Rå, kogt og røget laks med flødepeberrod
Juleskinke med ingefærglasering