Søde fristelser
Skaller med estragontrøffel
(20 stk.)
20 chokoladeskaller
150 g mørk chokolade
2½ dl piskefløde
2 spsk. sukker
12 friske estragonblade
Guldpynt
Kog fløde med sukker og estragon. Hak chokoladen fint. Hæld den kogende, siede fløde over den hakkede chokolade, mens du rører. Pisk cremen luftigere. Afkøl. Kom i sprøjtetylle og fordel i chokoladeskallerne. Pynt med f.eks. guldhjerter.
Støbte chokolader med irsk kaffecreme
(12 stk.)
250 g mørk chokolade
150 g lys chokolade
½ dl piskefløde
2 spsk. (irsk) whisky
2 spsk. sukker
Smelt den mørke chokolade. Kom den i støbeforme, så de fyldes helt op. Så hældes det meste ud igen, så der bliver siddende et lag til dæklag. Det størkner hurtigt i fryseren. Smelt lys chokolade over vandbad med fløde, whisky og sukker. Rør i det, så det ikke skiller. Afkøl og fyld i de støbte forme. Hæld smeltet mørk chokolade over, så der dannes bund. Afkøl igen i fryser i 5 min. og stil så køligt. Trykkes ud og spises inden for 4 dage.
Konfektopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Flere fristelser her...
Cognactrekanter og skaller med orangemarcipan og nougat
TIP
Så er du advaret!
Med Familie Journal nr 51, der udkommer mandag 15. december, følger et helt tillæg med de skønneste fristelser....