Opskrifter

Banan-citronmarmelade

Søndag, 25. juli 2010af Redaktion
En lidt anderledes marmelade, der er god på et stykke brød eller som fyld i en lagkage

5 tyndskallede, usprøjtede citroner
3½ dl vand
1 stang vanilje
7 modne bananer
400 g sukker
2 tsk. marmeladepulver

Vask citronerne, skær den yderste gule skal af med en kartoffelskræller og skær den i strimler. Pil den hvide skal af citronerne, skær dem i skiver og fjern kernerne. Kog citronskiverne sammen med strimler af skallen, vand og den flækkede vaniljestang i 10 min. under låg. Mos bananerne, tilsæt dem sammen med sukkeret og lad marmeladen koge i yderligere 15 min. uden låg. Bland marmeladepulveret med 1 spsk. sukker og hæld det i under omrøring. Kog marmeladen igennem, skum af og hæld den på skoldede glas.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter på marmelader her...
Stikkelsbær-rabarbersyltetøj
Rå abrikos-appelsinmarmelade
Nem appelsinmarmelade