Opskrifter

Efterårskokotte

Lørdag, 16. oktober 2010af Redaktion
Sødt bagværk med is og bær

(4 pers.)
30 min. + 15 min. i ovnen

100 g hasselnødder
2 æbler
1 spsk. citronsaft
100 g brombær (evt. syltede el. frosne)
50 g rørsukker
½ stang vanilje
Revet skal af en usprøjtet citron
100 g sukker
100 g smør
2 æggeblommer

Rist hasselnødderne i ovnen ved 200° i 15 min., kom dem i et rent viskestykke og gnid den brune skal af. Skær æblerne i mindre stykker og bland med citronsaft. Bland sukkeret med kornene fra vaniljestangen og citronskal og drys det over æblerne. Vend brombærrene i æbleternene og fordel fyldet i 4 smurte kokotter. Hak hasselnødderne fint i en blender og bland med sukker og smør. Rør æggeblommerne i og fordel dejen over fyldet. Bag kokotterne midt i ovnen ved 200° i 15 min., til de er gyldne og server med vaniljeis og friske mynteblade.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Ingefærkage med æblesalat
Johannes nøddekage
Pæretærte