Opskrifter

Chokolademousse med appelsinsmag

Onsdag, 30. marts 2011af Redaktion
Klassisk mousse med lidt appelsin

(6-8 pers.)

200 g mørk chokolade, 70%
4 dl piskefløde
1 spsk. flormelis
1 appelsin, usprøjtet





TIP

Du kan pynte chokolademoussen med høvlede chokoladespåner. Server evt. med en skefuld letpisket flødeskum på toppen og en frisk mandarinsalat som tilbehør.

Hak chokoladen groft og smelt den forsigtigt over vandbad. Lad den smeltede chokolade køle let af. Pisk fløde og flormelis til blødt skum. Vend halvdelen af flødeskummet i chokoladen. Vend derefter chokolademassen forsigtigt i resten af flødeskummet sammen med 2 spsk. friskpresset appelsinsaft og 1 spsk. fintrevet appelsinskal. Fordel chokolademoussen i glas eller kopper, dæk dem til med husholdningsfilm og sæt dem i køleskabet i mindst 4 timer, gerne natten over.

Madopskrift: Carsten Kyster


Find flere opskrifter her...
Sarah Bernhard med rom
Chokoladetrilogi
Små chokoladetærter med pekannødder

Find flere chokoladefristelser her...




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)