Opskrifter

Lakseruller med citroncreme

Mandag, 19. april 2010af Redaktion
Lækre ruller med fyld af ferst laks, selleri og cremefraiche

(4 pers.)

4 pæne store el. 8 mindre skiver røget laks

Fyld
150 g meget frisk, fersk laksefilet
1 lille stk. rodselleri på ca. 100 g
3 spsk. cremefraiche 38%
1-2 spsk. klippet purløg
Salt og peber

Citroncreme
1 dl piskefløde
1 spsk. citronsaft
Purløg


TIP

  • Fyldet kan ikke laves med mager creme fraiche, så bliver det for tyndt og løber.

Skræl sellerien, riv den på den fine side af råkostjernet og bland den med lidt citronsaft. Hak den ferske laks groft med en kniv og bland den i en skål med selleri, cremefraiche, salt, peber og purløg. Læg en skefuld laksefars midt på hver skive røget laks og rul den sammen.

Citroncreme: Pisk fløden godt halvstiv med citronsaft og purløg.

Anret 1 hel eller 2 halve lakseruller til hver sammen med lidt citroncreme og godt brød.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Prøv også...
Tortillaruller med ananas
Røget kylling med forårsspinat
Røget laks med fennikel-sellerisalat