Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
I mere end 17 år har BØRNEfonden (link fjernet) arbejdet i den fattige vestafrikanske stat, Togo, og gennem årene har mange danskere haft et sponsorbarn her.
I samarbejde med BØRNEfonden samler Aller Press og Familie Journal ind til to mindre projekter i Togo, og du kan være med til at støtte projekterne, en vandtank ved siden af en skole i Djalogue og latriner på en skole i Attiogon.
Uden vand har børnene svært ved at koncentrere sig om
undervisningen. Med opsamling af vand i en vandtank er
landsbyen langt bedre hjulpet. Foto: Mario Travaini
Opførelse af vandtank til skole
Pris: 33.755 kr.
Adgangen til rent vand er et stort problem i store dele af Togo. Særligt i tørkeperioden er problemet alvorligt, fordi de naturlige brønde tørrer ud. I Djalogue, der ligger ca. 600 kilometer fra hovedstaden Lomé, bliver kvinder og børn nødt til at stå op klokken 3 om natten for at hente vand i den naturlige brønd. Kommer de senere, er brønden tørret ud.
Børnene dehydreres
Børn får svært ved at koncentrere sig i skolen, når de konstant er dehydrerede, og det bliver svært at dyrke jorden, når der ikke kan vandes. Og husdyr risikerer at dø...
Derfor vil BØRNEfonden bygge en vandtank, der skal ligge ved siden af grundskolen i Djalogue, der kan opsamle regnvandet i hele regnsæsonen. På den måde får børn og voksne mulighed for at kunne forsyne sig med vand hele dagen uden at skulle gå flere kilometer for at hente det.
Send sms til BF2
Målet med denne indsamling er at indsamle 10.000 kr., og du kan bidrage ved at sende en sms med teksten BF2 til 1266 - så støtter du med 50 kr., som bliver trukket på din næste telefonregning. Beløbet går ubeskåret til indsamlingen.
De lokale myndigheder har ikke råd til at opføre latriner
på skolerne. Foto: BØRNEfonden
Opførelse af latriner til skole
Pris. 26.582 kroner
På skolen i Attiogon, hvor der går omkring 800 elever, er der ikke mulighed for at gå på toilettet, når trangen melder sig. Det betyder, at elever og lærere er nødt til bruge de omkringliggende arealer til skolen, når naturen kalder.
Det er et stort problem, fordi det går ud over hygiejnen og dermed sundheden. Specielt i regntiden er der stor risiko for, at bakterier bliver spredt og forårsager sygdomme som f.eks. kolera.
De lokale myndigheder er klar over problemet, men har ikke råd til at opføre latriner på alle skoler.
Derfor vil BØRNEfonden opføre latriner til skolen, og på den måde forbedre de hygiejniske forhold for både elever og lærere og dermed sundheden i hele området.
Send sms til BF1
Målet med denne indsamling er at indsamle 10.000 kr., og du kan bidrage ved at sende en sms med teksten BF1 til 1266 - så støtter du med 50 kr., som bliver trukket på din næste telefonregning. Beløbet går ubeskåret til indsamlingen.
VILKÅR FOR DONATIONEN
Det koster 50 kr. + alm. trafik-takst
Tjenesterne udbydes i samarbejde med AllerMobile, Vigerslev Alle 18, 2500 Valby.
Indsamlingen stopper, når vi har samlet 10.000 kr. sammen til hvert projekt.
Værd at vide
* BØRNEfonden (link fjernet) blev skabt i 1972, men grunden blev lagt allerede i 1938 i Kina af organisationen Christian Children's Fund (CCF), som dengang introducerede sponsoridéen i USA. Læs mere om historien bag her... (link fjernet)
* BØRNEfonden begyndte sit arbejde i Togo i 1992. I februar 2009 var der 24 centre i Togo med 13.828 børn tilknyttet.
Foto: Morten Krüger
* Togo ligger som en smal tange op fra Vestafrikas sydlige kyst, Guineabugten. Arealet er 54.000 km2, og kyststrækningen er 56 km lang. Landet grænser op til Benin, Ghana og Burkina Faso. Der bor ca. 5,8 millioner mennesker i Togo. Hovedstaden hedder Lomé og ligger ved kysten. Læs mere om Togo her... (link fjernet)