Opskrifter

Jordbærtærte med mazarinbund

Fredag, 28. juni 2013af Redaktionen
Mad til særlige gæster: Byd på en lækker jordbærtærte – helt uden hvedemel

Ingredienser til glutenfri jordbærtærte med mazarinbund

50 g smør
100 g mandler
1 spsk. sukker
125 g marcipan
125 g smør
125 g sukker
25 g kartoffelmel
2 æg
75 g mørk chokolade
½ dl jordbærsaft
1 bl. husblas
300 g jordbær
1 spsk. mandelflager

Fremgangsmåde til glutenfri jordbærtærte med mazarinbund

Smelt smørret, blend mandlerne og rør mandler, smør og sukker sammen. Bred blandingen ud på en plade med bagepapir, bag det ved 175° i 10-12 min. og lad det afkøle. Smuldr mandelblandingen og tryk den sammen i bunden af en springform på 23 cm. Rør marcipan, smør, sukker og kartoffelmel sammen. Tilsæt æggene et ad gangen under piskning. Hæld marcipanmassen i tærteformen og bag den ved 175º i 25 min. Hak chokoladen, kom den over den varme tærte og lad den afkøle. Udblød husblassen, smelt den og rør den ud i jordbærsaften. Beklæd en tallerken eller et lille rundt fad med kant med husholdningsfilm, hæld jordbærsaften på og lad den stivne på køl. Skyl og halvér jordbærrene og fordel dem over kagen. Læg forsigtigt geléen over tærten, træk filmen af, drys med mandelflager og servér.

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Bageopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
Cheesecakes med hindbær
Lagkage med sommerbær

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)