Opskrifter
Kold urtebearnaise
Mandag, 4. august 2008af Redaktion
Prøv den skønne sommerudgave af bearnaise til grillet kød
(4 pers.)
1 dl god mayonnaise
1½ dl græsk yoghurt
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. friskhakket estragon
2 spsk. hakket persille
2 små nye finthakkede gulerødder
Salt
Citronsaft
Rør mayonnaise, yoghurt og sennep sammen. Kom estragon, persille og gulerod i. Smag til med peber, salt og citronsaft. Spis saucen til stegt eller grillet oksekød og kylling.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen