Opskrifter
Simpel appelsinkage med mandler og syltkogte bær
Lørdag, 9. januar 2010Opdateret 18. martsaf Helle Brønnum Carlsen
Her får du en flot og festlig kage med smag af appelsin, der kan serveres med bær og vaniljeis! Kagen tager ingen tid at lave, og så smager den skønt.

45 min
10 personer
Appelsinkage
1 usprøjtet appelsin
140 g sukker
3 æg
100 g finthakkede mandler
90 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
50 g smeltet smør
Flormelis til drys el. glasur
Fremgangsmåde
- Kog appelsinen i en stor gryde dækket med vand i en time.
- Hak den på foodprocesser og afkøl.
- Pisk æg og sukker helt luftigt (5-10 min.).
- Fold mandler, mel og bagepulver i sammen med appelsin og smeltet, afkølet smør.
- Fyld i en smurt, evt. bagepapirforet, springform (22 cm i diameter) og bag i 45 min. ved 180°.
- Tjek, at den slipper en gaffel, og afkøl. Kan fryses.
- Før servering drysses enten med flormelis eller der laves glasur, som trækkes over i striber.
- Serveres med syltkogte bær og sukker og vaniljeis.

Dessert & Kage
Blødende chokoladekage-hjerte med vaniljeis

Dessert & Kage
Stikkelsbær med marengs og sprød fillotop