Opskrifter

Cheesecake med lakrids

Fredag, 11. juli 2014af All Over Press
Kagen kan med fordel bages dagen inden, at den skal serveres, så den kan nå at sætte sig

Opskrift på cheesecake med lakrids

(10-12 stk.)

Bund
150 g smør
250 g Digestive-kiks

Fyld
8 blade husblas
400 g flødeost naturel
5-5½ dl cremefraiche
4 dl sukker
6 tsk. lakridspulver
2 tsk. lakridspulver til drys
6 æg
125 g brombær

Pynt
Ca. 500 g blandede bær

PRØV OGSÅ: Cheesecake med bærkompot

Fristende cheesecakes!

Er du også vild med cheesecake - eller ostekage - så kig med her, hvor vi har samlet nogle af vores bedste opskrifter.
Se opskrifter på cheesecake her >>

Fremgangsmåde til cheesecake med lakrids

Smelt smørret til bunden. Knus kiksene i en køkkenmaskine eller i en plastpose med en kagerulle. Rør det smeltede smør i kiksene. Beklæd en springform på ca. 26-28 cm med bagepapir, tryk kiksedejen ud i formen og sæt formen i køleskabet.

PRØV OGSÅ: Bagt cheesecake med likør

Læg husblassen i blød i koldt vand. Rør flødeost, cremefraiche, sukker og lakrids til en jævn masse og smag evt. til med mere lakrids. Tilsæt æggene og rør godt. Smelt husblassen med lidt af ostemassen og rør den i ostemassen.
Tag formen ud af køleskabet, smør kanten med lidt smør og hæld ostemassen i formen. Halvér brombærrene og læg dem i ostemassen. Sigt 1-2 tsk. lakrids over kagen. Bag kagen nederst i ovnen ved 135º varmluft i ca. 1¾ time. Kagen er bagt perfekt, når den er lidt løs på midten, når du puffer til formen. Lad kagen køle af, inden den tages ud af formen.

Pynt med friske bær.

Vil du have flere cheesecakes? Prøv de lækre opskrifter på cheesecake fra udeoghjemme.dk.

Køb billigt køkkenudstyr