Opskrifter

Citronfromage

Søndag, 10. marts 2013af Redaktion
Citronfromage er en rigtig skøn klassiker fra mormorkøkkenet. Citronfromage er også en dejlig sommerlig dessert som de fleste vil elske

Ingredienser til citronfromage

(Citronfromage til 4 pers.)

4 blade husblas
4 æg
100 g sukker
¾ dl citronsaft
1 tsk. fintrevet skal fra usprøjtet citron
2½ dl piskefløde

Pynt til citronfromage
Flødeskum
Revet, usprøjtet citronskal

Citronfromage - fremgangsmåde:

Læg husblassen i blød i koldt vand 4-5 min. Pisk æggeblommer og sukker godt. Tilsæt citronskal og det meste af citronsaften. Tag husblassen op af vandet og læg den i en lille skål sammen med 2 spsk. citronsaft. Smelt husblassen over vandbad eller i mikroovn og afkøl den lidt. Rør husblassen i æggeblandingen. Pisk æggehviderne stive og fløden til skum. Vend først flødeskum og dernæst hviderne i æggemassen. Hæld citronfromage i en skål og lad den stivne et koldt sted et par timer. Pynt din citronfromage med lidt flødeskum.

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Var opskriften på citronfromage god?
Find flere opskrifter her...
Gammeldags saftfromage
Kærnemælksfromage med hindbær