DDV-opskrift: Hindbær-muffins
1 æg
30 g let mayonnaise
Ca. 40 g mel
30 g DDV skummetmælkspulver
1 tsk. bagepulver
100 g hindbær
Flydende sødemiddel
1 tsk. DDV Plante 70 til smøring af formene
Evt. 63 g DDV 7% yoghurt
TIP
• Dejen kan også hældes i en lille springform og bages som en hel kage. Skal så bage lidt længere (ca. ½ time).
Rør æg og mayonnaise sammen i en skål. Bland mel, skummetmælkspulver og bagepulver sammen, vend det i dejen og rør godt rundt. Vend herefter forsigtigt halvdelen af hindbærrene i dejen (resten bruges til pynt). Smag dejen til med sødemiddel. Smør formen med fedtstoffet, fordel dejen i 4 muffinsforme og bag dem i en 200° varm ovn i ca. et kvarter. Lad muffinsene afkøle og server dem eventuelt med en klat yoghurt og pynt med resten af hindbærrene.
Bageopskrift: Inge Kauffeldt
Prøv flere gode retter fra De Danske Vægtkonsulenter...
Ferskenfromage med hindbær
Sesamlaks med citrussalat
Stegt fisk og grønt med limemayonnaise