Opskrifter
Frugtis
Mandag, 13. august 2012af Redaktion
Når det er sommer, hører der sig is til, og de behøver faktisk ikke at være særlig usunde. Disse kan man servere til både børn og voksne med god samvittighed
Ingredienser til frugtis
2 bananer
2 kiwier
2 skiver ananas
100 g vindruer
150 g chokolade
20 g kokos
20 g nødder el. mandler
Sådan laver du frugtis
Tag skrællen af frugterne, skær dem i mindre stykker og skyl druerne. Sæt frugtstykkerne på en ispind eller et spid og læg dem i fryseren i mindst 3 timer. Hak nødderne. Smelt chokoladen over vandbad og bland kokos og nødder. Dyp isene i chokoladen, vend dem i kokosblandingen og server straks eller læg dem tilbage i fryseren.
Opskrift: Kristina Marckmann
Se flere opskrifter på ispinde her...
Flere opskrifter på ispinde