Hindbærfyldte chokolader
Det skal du bruge til chokolader med hindbærfyld:
(25 stk.)
200 g mørk chokolade
75 g frosne hindbær
20 g sirup
½ stang vanilje
80 g hvid chokolade
20 g smør
½ spsk. mørk rom
1 tsk. frysetørret hindbær
Prøv også: Støbte chokolader med romtrøffel
Sådan laver du chokolader med hindbærfyld
Hak chokoladen, smelt forsigtigt halvdelen over vandbad, tag chokoladen af varmen og rør resten i.
Hæld den tempererede chokolade i små hjerte-chokoladeforme.
Bank på formen, så der ikke danner sig lufthuller, og lad dem stå i 5 min.
Vend chokoladeformen på hovedet og lad det overskydende chokolade løbe ned i skålen med smeltet chokolade.
Skrab formens overflade ren og stil formen i køleskabet.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kog langsomt hindbær, sirup, vaniljekorn og -stang op.
Hak den hvide chokolade, sigt den varme hindbærmasse og hæld den over chokoladen.
Rør, til chokoladen er smeltet, tilsæt smørret i små stykker, rør godt og smag til med rom.
Kom hindbærfyld i chokoladeformene, så der er ca. 2 mm til kanten, og hæld chokolade over, så formen er fyldt.
Sæt formen tilbage i køleskabet til chokoladen har sat sig og servér chokoladerne drysset med frysetørret hindbær.
Er du også vild med jul? Så vær med i vores Facebook-gruppe JUL - mad, pynt og ideer her!