Opskrifter

Hvid chokoladeiscreme

Torsdag, 8. april 2010af Redaktion
Festlig isdessert serveret med mangosovs

(4 pers.)
20 min. + 2 timer i fryseren

2 pasteuriseret æggeblommer
50 g rørsukker
75 g hvid chokolade
1 dl cremefraiche 38%
1½ pasteuriseret æggehvide
1 mango
1 dl appelsinsaft
1 spsk. limesaft
2 spsk. rørsukker
½ stang vanilje
limeskal til pynt


Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret og smelt chokoladen. Bland cremefraichen i chokoladen og rør det i æggesnapsen. Pisk hviderne stive og vend dem i cremen. Fordel cremen i 4 portionsforme, der er egnet til frysning, og stil dem i fryseren i mindst 2 timer. Skræl mangoen, fjern stenen og skær den i tern. Kog mangoternene i appelsinsaften sammen med limesaft, sukker og den flækkede vaniljestang i 10 min. Tag vaniljestangen op og blend sovsen og lad den køle helt af.
Server isen pyntet med den kolde sovs og strimler af limeskal.

Dessertopskrift: Kristina Marckmann


Flere lækre isdesserter...
Semifredo med knuste mandler og hakket chokolade
Isbombe med mynte og melon
Skildpaddeis