Opskrifter
Kardemommekage
Fredag, 8. marts 2024Af Linn Grubbström Foto: Peter Kam
Når sukkertrangen melder sig, er det skønt med hjemmelavede godter, der ikke tager lang tid at bage. Med opskriften her, går der ikke længe, før kagebordet er klar.
1 t og 5 min
8 personer
Kardemommekage:
125 g smør
2 æg
170 g sukker
2,2 dl mælk
360 g hvedemel
2 tsk. stødt kardemomme
½ tsk. vaniljepulver
1 spsk. bagepulver
½ dl hasselnøddekerner
½ dl mandler
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 175°.
- Smelt smørret i en gryde. Rør rundt, indtil smørret begynder at bruse op og dufte af karamel.
- Pisk æg og sukker luftigt med en elpisker i en skål.
- Tilsæt smeltet smør, mælk, mel, kardemomme, vaniljepulver og bagepulver, og vend dejen sammen.
- Hæld dejen i en springform med bagepapir, ca. 25 cm i diameter.
- Hak nødder og mandler groft.
- Bag kagen nederst i ovnen i 5 minutter.
- Tag kagen ud, og drys nødder og mandler på toppen.
- Bag kagen nederst i ovnen i yderligere 45 minutter.
- Lad kagen køle af på en bagerist.
Hjemmebag
Bananbrød med kardemomme