Opskrifter

Pærecrumble med chokolade og nødder

Mandag, 15. september 2008af Redaktion
(4 pers.)Dej:75 g blødt smør125 g mel3 spsk. sukker25 g hakkede hasselnøddekerner50 g mørk chokolade3-4 pærerTilbehør:Nougat- el. vaniljeis el.

(4 pers.)

Dej:

75 g blødt smør
125 g mel
3 spsk. sukker
25 g hakkede hasselnøddekerner
50 g mørk chokolade
3-4 pærer

Tilbehør:
Nougat- el. vaniljeis el. flødeskum smagt til med cognac

Bland smør, mel, sukker og nødder til en smuldret dej, og stil den i køleskab. Smør et tærtefad el. 4 ildfaste portionsskåle med smør. Hak eller riv chokoladen groft. Skræl pærerne, og skær dem i smalle både. Læg dem i skålene, og drys chokoladen over. Fordel smuldredejen, og sæt desserten i ovnen på midterrillen ca. 15 min. ved 225°, til den er gyldenbrun. Serveres lun med is eller flødeskum.


TIP
Den vanlige smuldredej hedder crumble i engelsktalende lande, og den kan varieres som her med chokolade og nødder.


Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Klik herunder, hvis du vil se flere opskrifter med pærer:

Vaniljetoppe med rødvinspærer

Pæretærte med gorgonzola