Opskrifter

Snickers-cupcakes

Mandag, 8. januar 2024Af Cecilia Fahlström og Skovdal Nordic. Foto: Stine Christiansen.
Creme, karamel, chokolade og knas. Glem fornuften for en stund, og smag de mest overdådige kager.
50 min
Cupcakes:
200 g hvedemel
50 g rent kakaopulver
75 g sukker
100 g brun farin
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2 dl mælk
1½ dl vegetabilsk olie
1 tsk. vaniljeekstrakt
3 æg
Karamelcreme:
100 g smør
200 g sukker
1 spsk. sirup
1,2 dl piskefløde
½ tsk. havsalt
Frosting:
250 g peanutbutter
250 g blødt smør
250 g flormelis
Sprøjtepose med rund tylle
Topping:
1 håndfuld peanuts
1½ Snickers i skiver

Sådan gør du:

Opskriften giver 18 cupcakes.

Karamelcreme:

  1. Smelt smør.
  2. Tilsæt sukker og sirup, og lad det koge i 6-8 minutter, til det bliver karamelbrun.
  3. Tilsæt langsomt fløden under omrøring, og lad det koge i yderligere 2 minutter.
  4. Rør salt i, og stil cremen på køl.

Cupcakes:

  1. Tænd ovnen på 180°.
  2. Bland mel, kakaopulver, sukker, brun farin, natron og bagepulver.
  3. Tilsæt mælk, olie, vanilje­ekstrakt og æg.
  4. Rør, til dejen er glat og jævn.
  5. Fyld dejen i muffinforme, og bag kagerne i ovnen i ca. 20 minutter.

Frosting:

  1. Pisk peanutbutter og smør sammen.
  2. Tilsæt flormelis 1 spsk. ad gangen, til konsistensen er luftig.
  3. Sprøjt frosting på hver cupcake.

Topping: Dekorér hver cup­cake med karamelcreme, peanuts og 1 skive Snickers.

Tip: Brug evt. en færdigkøbt karamel­sauce, f.eks. dulce de leche, som fås på dåse.