Opskrifter

Chilikartoffelsalat med rødløg og croutoner

Søndag, 21. november 2010af Redaktion
Frisk og spicy salat

(4 pers.)

600 g små kartofler med skræl
2 rødløg
2 forårsløg
1 dl sød chilisauce

Salt og friskkværnet peber
½ bdt. frisk koriander
1 dl brød-croutoner (færdigkøbte)
2 tsk. sorte sesamfrø (Kan du ikke få fat på sorte sesamfrø, så bare brug de almindelige lyse, som kan købes i ethvert supermarked.)

Skrub og kog kartoflerne. Lad dem køle af og skær dem i halve. Rens rødløg og forårsløg og snit dem fint. Vend løgene sammen med kartofler og chilisauce og smag til med salt og peber. Hæld kartoffelsalaten i en skål og drys med frisk koriander, croutoner og sesam.

TIP

Mange tror fejlagtigt, at den stærkeste del af en chili er kernerne. Men faktisk er styrken allermest koncentreret i den såkaldte frøstol, som sidder tæt på stilken, samt i mellemvæggene inde i frugten. Så hvis du vil begrænse chiliens brændende styrke, skal du fjerne både kerner, frøstol og mellemvægge, før du anvender den i maden.


Madopskrift: Carsten Kyster og Marianne Kastberg


Find flere opskrifter her...
Kartofler og cremet spinat i fad
Kartoffeltærte med kål og nødder
Krydret grønsagssuppe