Opskrifter

Frisk hjemmelavet agurkesalat med rå gulerod og citron

Søndag, 18. april 2010Opdateret 10. februaraf Kristina Marckmann
Denne agurkesalat har fået et tvist med tynde strimler af rå gulerod og citron
40 min
4 personer

1 agurk
100 g gulerod
2 spsk. salt
3 dl eddike
100 g sukker
2 laurbærblade
10 sorte peberkorn
Skal og saft af ½ citron

Skyl agurken og skær den i tynde skiver. Bland agurkeskiverne med saltet og lad dem trække i 20-30 min. Skræl gulerødderne og skær dem i strimler med en skrællekniv. Kog eddiken op med sukker, laurbærblade, peberkorn, citronsaft og -skal i tynde strimler. Hæld den varme eddikelage over gulerodsstrimlerne og lad det køle af.
Pres væden fra agurkerne, kom dem i eddikelagen og lad dem trække mindst 30 min. før servering.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Prøv mere tilbehør til middagen...
Varm aspargessalat
Spidskåls-æblesalat
Kartoffelsalat med rygeostsauce