Hotdog ketchup og sennep
Ingredienser til ketchup
200 g æbler
500 g tomater
1 skalotteløg
1 spsk. vand
½ spsk. salt
25 g sukker
½ tsk. cayennepeber
1 tsk. sennepspulver
1 spsk. eddike
1 tsk. Atamon
Fremgangsmåde
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem og tomaterne i mindre stykker. Pil løget og skær det i kvarte. Kog æbler, tomater og løg i vandet ved svag varme i 30 min. og findel det med en stavblender eller i en foodprocessor. Pres blandingen igennem en sigte til en fin puré og kom den tilbage i gryden. Tilsæt salt, sukker, cayennepeber, sennepspulver og eddike og lad puréen småsimre i 10 min. uden låg. Smag ketchuppen til, tilsæt Atamon og hæld den på en skoldet flaske.
Ingredienser til sennep
2½ spsk. gule sennepsfrø
2 spsk. sennepspulver
4 spsk. vand
3 spsk. æbleeddike
1 spsk. brun farin
½ tsk. salt
1 tsk. gurkemeje
Fremgangsmåde
Bland sennepsfrø og sennepspulver. Kog vand, eddike, farin, salt og gurkemeje op i en lille gryde og hæld det over senneppen. Lad det trække ved stuetemperatur i et døgn. Kør det hele i en blender, til konsistensen er passende. Hold evt. igen på lidt af væden eller tilsæt lidt mere eddike undervejs, hvis den virker for tyk. Kom senneppen i et glas og lad den gerne trække i køleskabet et par dage inden brug.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Lav lækre hotdogs...
Pølser med citron og timian
Pølsebrød med bid i
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)