Rødbeder med peberrod og ost
Ingredienser til rødbeder med peberrod og ost
(4 pers.)
Ca. 500 g rødbeder
4 spsk. olivenolie
1-2 løg
1 tsk. sukker
10 g smør
2 spsk. sherry eller æbleeddike
Salt og peber
75 g salatbladsblanding (med spinat)
½ dl mascarpone eller fed cremefraiche
1-2 spsk. frisk, fintrevet peberrod
120 g frisk gedeost uden skorpe
1 dl frisk esdragon
Tilbehør
Groft brød
Vask rødbederne og pak dem løseligt i alufolie. Bag dem i ovnen ved 180° i 45 min., til de er gennembagte. Skær løgene i skiver og steg dem i halvdelen af olien i 10 min. ved middelvarme. Tilsæt smør og sukker og lad det lige karamellisere. Tag skindet af rødbederne og skær dem i mundrette stykker. Steg dem i resten af olien, drys med salt og peber og brænd af med eddiken. Skyl og tør salaten. Anret salaten på tallerkner og læg de varme rødbeder og løgene på. Riv peberroden og rør den med mascarponen og kom den over salaten. Drys små klatter gedeost og hakket esdragon over og server straks med brød til.
Tip: Server rødbederne som forret eller som tilbehør til en hovedret.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Selleri-ravioli med krabbefyld
Rå broccolisalat med bacon
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)