Vol-au-vent med stenbiderrogn
(4 pers.)
15 min. + 15 min. i ovnen
3 pl. butterdej el. 12 færdige vol-au-vent
½ dl mælk til pensling
1 finthakket rødløg
1 dl cremefraiche 18%
1 dl stenbiderrogn
Stik 36 cirkler på 3 cm ud af butterdejspladerne, læg 12 af dem på en bageplade og pensl dem med mælk. Læg de sidste 24 cirkler sammen to og to til 12 cirkler i dobbelt tykkelse. Udstik et 1½ cm stort hul i hver af dobbeltcirklerne og læg dem på de penslede cirkler. Bag vol-au-vent'erne ved 200° i 15 min. og lad dem køle helt af. Fordel cremefraichen i vol-au-vent'erne, læg stenbiderrognen over, pynt med de hakkede rødløg og server.
Madopskrift: Kristina Miechels
Prøv også...
Krabbemousse
Letgravet lak med rogn og agurk
Små fisketærter med marinerede rodfrugter