Opskrifter

Grove speltflutes

Torsdag, 29. april 2010af Redaktion
Bedst når de er helt friskbagte, men de kan fryses

(3 stk.)

15 g gær
½ l vand
100 g speltgryn
50 g hvedeklid
1½ tsk. salt
1 tsk. sukker
500 g speltmel

TIP

  • Flutene her er bedst helt friskbagte, men er tre flutes for meget, kan man med fordel nøjes med at bage det ene og lægge de to andre ubagte i fryseren. Flutene skal blot tø op på en bageplade og derefter bages.

Rør gæren ud i vandet og rør speltgryn og hvedeklid, salt og sukker i. Tilsæt melet og rør, til dejen er ensartet. Dæk skålen til og stil dejen i køleskabet i 8-12 timer, f.eks. natten over. Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir drysset med lidt mel, del den i 3 og form hver del til et flute. Stil flutene i ovnen ved 225° og bag dem i 8 min. Sænk temperaturen til 180° og lad dem bage videre i 15-20 min.

Bageopskrift: Kristina Marckmann


Mere godt bagværk...
Speltboller med yoghurt
Sprøde havremuffins
Rustikke baguetter