Opskrifter

Vandbakkelser med vaniljecreme, flødeskum og hindbærkompot

Søndag, 23. februar 2020Af Christine Bille Nielsen. Foto: Henrik FreekFoto: Henrik Freek
Har du svært ved tanken om, at sæsonen for fastelavnsboller officielt er slut? Som et alternativ til den klassiske fastelavnsbolle, kan du prøve disse skønne vandbakkelser med vaniljecreme, flødeskum og hindbærkompot. De smager himmelsk! Få opskriften på vandbakkelserne her.

Ingredienser til vandbakkelser med vaniljecreme, flødeskum og hindbærkompot:

(6 stk.)

  • 1½ dl vand
  • 75 g smør
  • 1 tsk. sukker
  • 1 knivspids salt
  • 75 g hvedemel
  • 3 små æg
  • 2 dl piskefløde

Prøv også: Chokoladeprofiterolles med hindbærsauce

Vaniljecreme:

  • 3 dl mælk
  • 3 æg
  • 3 spsk. hvedemel
  • 4 spsk. sukker
  • 1 vaniljestang (korn)

Se også: Fastelavnsboller med creme

Hindbærkompot:

  • 125 g hindbær (evt. fra frost, optøede)
  • 50 g sukker

Prøv også: Fastelavnsboller

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200° (brug ikke varmluft). Kog vand og smør op i en kasserolle. Tilsæt sukker, salt og mel under omrøring. Rør rundt i dejen i 2-3 minutter ved høj varme. Lad dejen køle lidt af, og rør i den af og til.

Pisk æggene sammen, og rør dem i dejen lidt ad gangen. Form 6 store, runde kager med 2 skeer, og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag bollerne i ovnen i 30 minutter, ovndøren må ikke åbnes undervejs.

Tag forsigtigt en enkelt bolle ud af ovnen, og luk ovndøren forsigtigt, ellers kan bollerne falde sammen. Stil bollen på bordet, og læg mærke til, om den begynder at falde sammen. Stil den straks tilbage i ovnen igen, hvis den gør, og bag alle bollerne i ca. 5 minutter længere. Lad bollerne køle af.

Se også: Vandbakkelser med hindbærcreme

Vaniljecreme: Pisk alle ingredienserne til cremen sammen. Bring cremen i kog under konstant piskning, og kog den godt igennem i et par minutter. Lad cremen køle af, og rør i den af og til, så den ikke danner skind på overfladen.

Hindbærkompot: Kog hindbærrene hurtigt op med sukkeret. Afkøl. Pisk fløden til flødeskum.

Skær toppen af bollerne. Fordel vaniljecremen i bollerne, og læg 1 stor skefuld hindbærkompot i. Fyld derefter flødeskum i hver bolle. Læg låg på igen. Sigt flormelis over lige inden servering.

Prøv også: Vandbakkelser