Opskrifter

Dybhavstorsk med beurre blanc og porrer

Fredag, 10. september 2010af Redaktion
En god ret med fisk

(2 pers.)
25 min.

2 stykker dybhavs-torskefilet a ca. 150 g
1 bdt. porrer
1 hakket skalotteløg
1 spsk. lys vineddike
½ dl hvidvin
½ dl piskefløde
Ca. 80 g smør i små tern
Salt og peber
Citron
Lidt dild til pynt


Tilbehør
Enten brød, ris el. kartofler til at søbe den gode sovs op med

Læg fisken i et ildfast fad og dryp med lidt citronsaft, salt og peber samt 10 g smør øverst. Kog rensede porrer i halve i let saltet vand i 3 min. Kog hakket løg med eddike, og når det er fordampet, hældes vinen ved, og når den er næsten fordampet, kommes fløden ved og får et opkog. Blend med stavblender små iskolde smørklumper i sovsen så den tykner og pisk den over varmen til den er lun. Må ikke koge. Sæt fisken i ovnen, imens du laver sovsen. Den skal have ca. 8 min ved 210°. Server med dild og citronbåde og noget til at søbe sovsen med.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Lun krydret laks med ris
Risotto med laks og bønner
Gunnars fiskeret