Opskrifter

Forloren pindsvin med kernesalat

Torsdag, 17. juni 2010af Redaktion
Skøn og nem middag, der strutter af sundhed

(4 pers.)

450 g hakket kalvekød
1 dl havregryn
1 æg
1½ dl mælk
1 hakket løg
150 g revne kartofler
1 tsk. salt
1 knsp. peber
½ tsk. allehånde
150 g cocktailpølser
8 mandler
3 dl kogte, knækkede hvedekerner
2 forårsløg
1 gulerod
1 gul peberfrugt
2 tsk. dijonsennep
2 spsk. olivenolie
1 spsk. limesaft

Rør kødet med havregryn, æg, mælk, løg, kartofler, salt, peber og allehånde til en lind fars. Form 8 boller af farsen og læg dem på en bageplade med bagepapir. Halver cocktailpølserne og skær to snit på langs i enderne. Sæt 4 halve pølser i hvert pindsvin, form en snude og sæt en mandel på. Steg pindsvinene i ovnen ved 175° i 25 min. Bland hvedekernerne med fintsnittet forårsløg og små tern af gulerod og peberfrugt. Pisk senneppen med olie og limesaft, hæld det over salaten og server.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Prøv også...
Forloren skildpadde
Forloren hare
Forloren flagermus