Opskrifter

Fortryllende pasta: Små ravioli i grøn flødesauce

Tirsdag, 20. oktober 2015af Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Nogle gange skal det være lidt nemt i en travl hverdag. Prøv denne skønne ravioli med grøn flødesauce!

(2 pers.)

Det skal du bruge til ravioli med grøn flødesauce

250 g ravioli med fyld af mozzarella, bacon og kylling
1 skalotteløg
1 stort bdt. purløg
1½ dl piskefløde
75 g friskrevet parmesan
Tilbehør:
Tomatsalat

Prøv også: Ravioli med gorgonzolasauce

Sådan laver du ravioli med grøn flødesauce

Kog pasten efter anvisningen på pakken.
Pil løget og blend det sammen med det meste af purløgen og lidt vand, kom lidt af fløden i. Varm resten af fløden op og lad den koge ind i 3 min.
Rør den varme fløde med den grønne masse og vend den drænede pasta i.
Servér med friskrevet parmesan og tomatsalat.

Er du vild med pasta? Så klik ind og lad dig inspirere af vores mange lækre pastaretter på Familie Journal!