Opskrifter

Grydekylling med agurkesalat

Fredag, 17. juni 2011af Redaktion
Ugens klassiske ret

(4 pers.)
25 min. + 1 time i gryden

1 hel kylling
1 bundt kruspersille
Salt og peber
30 g smør
1 dl vand
1 dl gammeldags sødmælk
1 dl piskefløde
1 agurk
1 dl hvidvinseddike
2 spsk. sukker
½ tsk. salt

Tilbehør
Kogte kartofler

Brun kyllingen i en gryde, drys med salt og peber og stop et skyllet bundt persille ind i kyllingen, evt. sammen med et overskåret løg. Kom vand ved, læg låg på gryden og steg ved svag varme i en god time til et prik i låret kun lader klar kødsaft komme ud. Mens kyllingen steger, laves agurkesalat ved at marinere tynde skiver af agurk i lidt salt og dernæst overhælde dem med eddike smagt til med sukker. Når kyllingen er klar, hældes mælk og fløde over, og der koges i 2-3 min. Sovsen skal skille let. Partér kyllingen og server med agurkesalat, sovs og kartofler.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

SMUKKE TALLERKENER

Dekorative keramiske tallerkener i flotte pastelfarver.
Den rillede tallerken fås i shoppen for 39 kr... (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Kyllingesalat med mango og asparges
Kylling med bygkornsragout
Kylling med klistrede gulerødder


Find flere klassiske retter her...




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)