Opskrifter

Krydret asiatisk fiskesuppe

Torsdag, 20. maj 2010af Redaktion
Super suppe med masser af smag

(4 pers. evt. som forret)

6 dl kyllingebouillon
1 stilk citrongræs
2 skalotteløg
2 kaffir-limeblade
½ rød chili
2 tynde skiver galangarod (kan erstattes af ingefær)
1 dl friske korianderblade
400 g hvid, fast fisk
150 g østershatte el. champignoner i skiver
1-2 spsk. fishsauce
1 spsk. citronsaft
Lidt sukker
Salt og peber


Kom bouillon, fintsnittede stykker af citrongræs, løg, chili, galanga og limeblade i en gryde og bring i kog. Kom svampene ved og efter et par minutter også stykker af fisk, fishsauce, citronsaft og smag til med sukker, salt og peber. Server med friske korianderblade.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Se Hovedretter på under 30 min. her.

Se Gode supper her.