Opskrifter

Oksekød i kinesisk sauce med ananas og grønt

Onsdag, 26. oktober 2016af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
En klassisk ret fra det asiatiske køkken med oksekød, ris og friske grøntsager. Retten har masser bid og en dejlig smager skønt
(4 pers.)

Det skal du bruge til oksekød i kinesisk sauce med ananas og grønt:

400 g oksekød i wokstrimler 2 spsk. rapsolie 2 gulerødder 4 dl grøntsagsbouillon 1 rød chili 2 cm ingefær 3 tomater 200 g ananas 150 g edamamebønner el. ærter 1 spsk. majsstivelse ½ dl sojasauce Salt og peber Tilbehør: Kogte ris 2 spsk. ristede sesamfrø Prøv også: Risruller med oksekød

Sådan laver du oksekød i kinesisk sauce med ananas og grønt

Brun kødet i varm olie på en pande, til det er næsten mørt. Tag det af panden. Skær gulerødderne i små tern og steg dem et øjeblik på panden. Tilsæt bouillon og lad den koge op. Hak chilien fint og riv ingefæren. Skær tomater og ananas i store tern. Kom chili, ingefær, tomater, ananas, edamamebønner og kød i saucen og lad det hele koge op. Rør majsstivelsen ud i sojasaucen og hæld det i saucen under omrøring. Smag til med salt og peber. Servér retten med kogte ris drysset med ristede sesamfrø. Prøv også: Oksekødspie med kartoffellåg