Pizza med artiskokker, skinke og tomat
Opskrift på pizza med artiskokker, skinke og tomat
(2-3 pers.)
Pizzadej
15 g gær
2½ dl vand
250-300 g stærkt bagemel
(evt. italiensk 00-mel)
150 g durummel
1 tsk. olivenolie
1 tsk. salt
Sådan laver du pizzadej
Rør gæren ud i vand og lad det stå i 5 min. Kom melet i en skål, lav en fordybning i midten og hæld gæren heri sammen med olien og saltet. Rør og ælt 8-10 min., til dejen er glat. Lad den hæve 1 time tildækket.
Tomatsovs
1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
½ dåse hakkede tomater
1 tsk. sukker
1 tsk. balsamicoeddike
Salt og peber
Sådan laver du tomatsovs
Pil og hak løg og hvidløg. Steg det i olie og tilsæt tomater, sukker og eddike. Lad det småkoge i 10 min. og smag sovsen til med salt og peber.
Fyld
Lidt olivenolie
4-5 tomater
1 glas syltede artiskokhjerter
1 pakke parmaskinke
Salt og peber
1 kugle mozzarella
Sådan laver du fyldet
Rul dejen ud til 2 pizzaer og smør lidt olie på dem. Skær tomaterne i skiver og læg dem på pizzaerne. Skær artiskokkerne i kvarte, fordel dem jævnt og læg parmaskinke over. Top med mozzarellaskiver, drys med salt og peber og dryp med olivenolie. Bag dem ved 220º i 15 min. evt. på en bagesten.
Tip:
En bagesten giver ekstra og jævn varme og gør pizzabunden sprød og lækker.