En airfryer er med kokken Claus Holms egne ord ”en lynhurtig bandit, der kan hjælpe dig i køkkenet”. Især hvis I kun er to i husstanden og derfor ikke har behov for at tilberede store måltider hver dag.
Køkkenmaskinen kan nemlig tilberede mad som i en almindelig ovn, men varmer lynhurtigt op og kan halvere tilberedningstiden, fordi varm luft lynhurtigt cirkulerer rundt om maden indeni. Du sparer derfor en masse strøm ved at bruge en airfryer frem for en almindelig ovn.
Vælg en airfryer, der har minimum 1.500 watt, for så er der god kraft i den. De billigste modeller på markedet har ofte et for lavt antal watt, og så bliver resultatet ikke godt.
Der er dog ingen grund til at købe den allerdyreste model, for man kan komme langt med en airfryer med 1.500-1.700 watt og én skuffe, hvis den mest skal bruges til at lave simple retter eller tilbehør – eller til at varme rester og færdigretter i.
Ifølge Claus Holm er det vigtigt at være realistisk, når man skal ud at købe en airfryer.
Hvis I er mere end to personer i husstanden, er det klogt at købe en model med to skuffer. Så kan du f.eks. lave kylling i den ene og pommes frites i den anden – eller bare en dobbeltportion pommes frites eller stegte grøntsager.
Er det stadig for lidt plads til et stort måltid, så lav i stedet maden i en almindelig ovn. Retter som lasagne, pizza og flæskesteg er ofte for store til, at de kan være i en airfryer, hvis de skal mætte mere end en-to personer.
Mange airfryere kommer med faste programmer med digital timer til f.eks. tilberedning af kylling, grøntsager, brød osv. Det er fint, men du kan ikke nødvendigvis regne med, at stegetiden passer.
Et frossent kyllingelår skal selvfølgelig have længere tid end et ferskt, så brug din sunde fornuft – eller vælg den manuelle funktion, så du selv indstiller tilberedningstiden og temperaturen.
Når du skal udregne stegetider i en airfryer, kan du ifølge Claus Holm bruge den tommelfingerregel, der siger ”cirka halv tid end normalt”. Men hold øje med maden – ligesom du ville gøre, når du laver mad i en almindelig ovn.
Temperaturen skal indstilles til det samme, som når du bruger varmluftsovn. Men ligesom, at ovne er forskellige, er airfryere det også, så igen, prøv dig frem.
Prøv også at bruge airfryeren som pande. Du kan snildt lave f.eks. hakkebøffer med bløde løg i den. Du slipper for stegeosen i køkkenet, og så skal du ikke stå bøjet over en pande, men indstiller blot tiden og kan gå ud af rummet og lave noget andet imens.
En stor fordel ved airfryeren er, at den ofte kan erstatte både en mikrobølgeovn og en frituregryde. Man kan nemlig hurtigt varme rester i den – uden at de bliver slatne og kedelige – og den varme luft gør f.eks. pommes frites sprøde uden brug af fedtstof.
Claus Holm ville aldrig tørre svampe, æbler, løg, krydderurter mv. i sin airfryer. Den varme luft cirkulerer for kraftigt – selv ved lav temperatur – så den slags er bedre at lave i en almindelig ovn. Til gengæld er airfryeren perfekt til at tilberede grøntsager, som bliver sprøde udenpå og bevarer saften indeni.
Fyld ikke for meget i skuffen, for varmen skal kunne cirkulere rundt om maden. Men læg gerne både kød og grøntsager i på én gang. Så kan saften fra kødet dryppe ned på bunden af kartofler og grøntsager. Det smager fantastisk.
Derudover er en airfryer nem at rengøre. Du sætter simpelthen bare skuffen, som maden tilberedes i, ind i opvaskemaskinen, og så er der ikke mere at rengøre.
Selve airfryeren fylder cirka lige så meget som en mikrobølgeovn, så den kræver noget plads i køkkenet. Kommer du til at bruge den hver dag – ligesom Claus Holm – er det derfor mest praktisk at have den stående fremme på køkkenbordet i stedet for i et skab.
Du kan bruge samme udstyr i en airfryer, som du ville bruge i en almindelig ovn. Dvs. bageforme, silikoneforme, alufolie, fade af porcelæn osv. Vær dog sikker på, at dit køkkenudstyr kan tåle høje temperaturer, så du f.eks. ikke ødelægger farmors fine tallerkener i maskinen.
Der findes også masser af særligt udstyr, der passer til airfryeren størrelse. Det kan du købe hos isenkræmmere og i netbutikker.
Desuden kan du købe særligt bagepapir til din airfryer. Det er praktisk, hvis du bager brød eller kager i maskinen – eller bare ikke vil svine skuffen til.
Bagepapiret tåler meget høje temperaturer i modsætning til almindeligt bagepapir. Husk dog at fjerne bagepapiret, når maden er færdig, for flyver det op i varmelegemet, kan det blive brændt, næste gang du tænder airfryeren.