Græsk hakkebøf med hjemmelavet tomatsovs og ris

Onsdag, 3. marts 2010Opdateret 26. februar
af Redaktion
Nem og lækker opskrift på græsk hakkebøf fyldt med oliven, feta og basilikum serveret sammen med en hjemmelavet tomatsovs og ris.
Foto: Catrine Mannerup
Foto: Catrine Mannerup

1 pers.

225 g magert, hakket oksekød, maks. 6% fedt
25 g porre
5 grønne oliven
3 tern fetaost 1 spsk. tomatpuré
1 presset fed hvidløg
1 tsk. basilikum
1 tsk. salt
1 tsk. olie (f.eks. olivenolie)
150 g kogt parboiled ris (60 g rå)

Tomatsovs
100 g tomat
100 g porre
½ dl vand
1 tsk. basilikum
Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Rens porren og skær den i meget fine skiver.
  2. Hak oliven og smuldr fetaosten.
  3. Bland oksekødet grundigt med porre, oliven, fetaost, tomatpuré, basilikum og salt.
  4. Form kødet til en bøf og steg den på en pande i olien.
  5. Kog risene efter anvisningen på pakken. Husk at rense risene inden opkog.
  6. Vask og hak tomaterne og skær porren til tomatsovsen i tynde skiver.
  7. Hæld grøntsagerne i en gryde, tilsæt vand og basilikum. Lad blandingen småkoge i ca. 10-15 min. Smag til med salt og peber.
  8. Server den græske hakkebøf med de kogte ris og hjemmelavede tomatsovs.

Tip

I det græske køkken bruges ofte oliven, hvede, druer og figner. De fleste retter tilberedes med oliven og blandes tit med typiske græske krydderier for at give den særlige duft og oplevelse. Disse krydderier er basilikum, dild, citron, hvidløg, kanel, safran, mynte, cayennepeber og oregano.

Næringsindhold

Energiindhold i hele retten:

504 Kcal/2109 kJ